Bliv elev på FILIPSKOLEN
Se, lyt og læs om, hvordan det er at være tilknyttet Fillipskolen,
og indskriv jeres barn på ventelisten her på siden.
Der betales for skolegang på Filipskolen på lige fod med andre privat- og friskoler. Filipskolen er placeret som en af de billigste privatskoler i Aalborg Kommune. Der ydes i øvrigt rabat (søskendemoderation) ved barn 2 og 3 på skolen, så mange familier har mulighed for at vælge Filipskolen til deres børn.
Når I ønsker at indskrive jeres barn på Filipskolens venteliste, skal I indledningsvis udfylde formularen nedenfor. Vi anbefaler at indskrivningen sker i så god tid som muligt, da vi oplever stor indskrivningsaktivitet allerede fra børn bliver født. Man kan derfor forvente lange ventelister til især kommende 0. klasser.
Indskrivning på ventelisten til kommende 0. klasser koster 400 kr. pr. barn, som betales via MobilePay eller kontooverførsel sammen med udfyldelse af formularen nedenfor. Indskrivning til øvrige klasser koster ikke noget. Betalingen kan foretages via MobilePay på 60684 skriv “0. kl. + barnets navn” eller overfør til skolens konto 7459 2003474 husk at angive “0. kl. + barnets navn”. Beløbet refunderes ikke.
Bemærk i øvrigt at søskende har fortrinsret i optagelsen af elever. Der ydes dog aldrig en pladsgaranti, ligesom udfyldelse af formularen nedenfor ikke er forpligtende for jer eller skolen.
Når indskrivningsformularen nedenfor er afsendt bekræfter skolen modtagelsen efter få dage. Bekræftelsen er alene en kvittering for modtagelsen af jeres indskrivning på skolens venteliste. Bekræftelsen afsendes først fra skolen, når indbetalingen af de 400 kr. er registeret.
SÆRLIGT VEDRØRENDE 0. KLASSER
2025/2026 (årgang 2019) – Optagelsesprocessen er i gang.
2026/2027 (årgang 2020) – Der opskrives på ventelisten.
Senere årgange har fortsat ledige pladser, så tøv ikke med at opskrive jeres barn.
Skriver man sit barn op til en kommende 0. klasse, vil man blive kontaktet i efteråret i året før skolestart. Her skal man bekræfte, at man ønsker pladsen til den kommende 0. klasse. Herefter indbydes man til forskellige informationsmøder mv., som er nævnt nedenfor. Hvis man har spørgsmål – eller ønsker et fysisk møde på skolen inden man siger ”Ja, tak” til pladsen, vil der være mulighed for det. Dette aftales individuelt ved at kontakte skolen pr. mail eller telefon.
Det anbefales at man gennemser velkomstfolderen inden indskrivningen. Folderen vil dog også blive gennemgået i forbindelse med optagelsen af eleven på skolen.
Den normale fremgangsmåde for optagelse af elever til kommende 0. klasser er:
Når der er plads i den ønskede klasse, vil skolen kontakte jer og indbyde til et møde på skolen. På mødet får I mulighed for at fortælle om jeres barn, mens vi får mulighed for, at fortælle mere om dagligdagen på skolen og tilbyde jer en rundvisning. Vi afholder mødet, for at sikre, at I og barnet får den bedst mulige start på skolen – og at forventningerne mellem skole og hjem stemmer overens. I dialogen vil der derfor også blive spurgt ind til om der er særlige hensyn, sociale eller faglige forudsætninger, som vi bør kende inden skolestart. Bemærk at der normalt ikke træffes afgørelse om optagelse på første møde med skolen. Det anbefales at man gennemser velkomstfolderen inden indskrivningen. Folderen vil dog også blive gennemgået i forbindelse med optagelsen af eleven på skolen.
Den normale fremgangsmåde for optagelse af en elev er: